Vi taler meget om forårsvin og sommervin, som om det var givet, at noget vin hører denne årstid til. Men hvorfor er det nu, selv toprestauranter serverer lettere vine på denne tid af året? Den slags foregår jo sjældent på stranden eller på en campingplads i Harzen, hvor solen bager, og du ikke vil andet end overrisles med noget svalt og forfriskende.
Jo, det er fordi forår og sommer en den tid på året, hvor den danske natur bugner af friske sæsonråvarer. Og dem vil vi gerne kunne smage i sin ferske, spæde, raffinerede og delikate form.
Derfor bør vinene dertil ikke være for tunge og koncentrerede, så de overdøver maden. Den slags vine bør gemmes til efterår og vinter, hvor vi vender tilbage til stegemad, henkogning, kraft og tyngde.
Og hvad er så let vin? Jo, det er typisk vin fra køligere egne af verden, hvor solen og varme ikke har forårsaget så meget sukker i druerne, at vinene bliver alkoholtunge og sødmefulde. Nordfrankrig, fx Alsace, Bourgogne og Loire, Norditalien, fx Friuli og Alto Adige, Østrig og Tyskland er gode bud på leverandører af det sæsonrigtige sommerglas.
Hvis man er til den slags.
Men det er man jo heldigvis – så takker for indlægget og går inspireret i kælderen