“Nej, industrien må gøre fælles front og acceptere sit ansvar over for forbrugerne på en helt ny måde. Vi skal på én gang uddanne og tryllebinde dem. ” Ordene er skrevet af den unge brite Andy Lloyd, og pointen indbragte ham sejren i en prestigefyldt essaykonkurrence for vinskribenter lige før jul.
Også flere steder i den danske presse ser og hører man opfordringen til industrien om at medvirke til, at forbrugerne – dig og mig – kan opretholde et fornuftigt forbrug af alkohol – og ikke et misbrug.
Spørgsmålet er, om det er et rimeligt krav at stille til en industri, hvis primære interesse er at tjene penge ved at lange så mange flasker vin, øl, sprut etc. over disken som muligt. Kan fx vinbranchen med hånden på hjertet indgå i en kampagne for mindre alkoholforbrug?
Ja, siger nogle, forbruget skal bare flyttes fra fx hård spiritus til fx øl eller vin – der skal skabes kultur omkring drikkeriet, så det ikke er rusen i sig selv, som er afgørende.
Men ser vi bort fra teenageres alkopop-festeri, så er det jo netop øl og vin, som beruser danskerne rundt om i tusindvis af hjem både på hverdage og i weekenden. Der drikkes til maden, og der drikkes før og efter maden. Der ER kultur – den indeholder bare ikke nogen særlig grad af mådehold, som vi nærmest opfatter som forbudssvenskeri og formynderi fra myndighederne.
Men hvis 21-genstande-om-ugen-etc.-kampagnerne fra det offentlige system ikke virker, hvem skal så arbejde for alkoholkulturen i Danmark? Og kan vinindustrien drive sund forretning på at fortælle folk, at de skal købe mindre vin?
